GL. JERNBANEVEJ

Gl. Jernbanevej er et udviklingsprojekt støttet af Boligministeriet med fokus på optimering af dagslys og indeklima, indbefattende til- og ombygning af en beboelsesejendom fra 1897. 

Gl. Jernbanevej 4-6 i Valby, er pioneren som forsøgs- og byfornyelsesejendom, i renoveringskonceptet Living in Light.

Living in Light projektgruppen består i øjeblikket af virksomhederne: VELUX, DOVISTA, NCC Construction Sweden, DOMUS Arkitekter, Kuben Management, Cenergia, Ramstad Architects, Svendborg Architects, TT Consultants, Nordström Kelly Arkitekter, SBi, AAU, CINARK, Ishøy & Madsen og Gate 21. 

Living in Light er udviklet som et vidtgående renoveringskoncept for bevaringsværdige bygninger og boliger, og med særligt fokus på de udfordringer dén type byggeri rummer. Det vil sige det førindustrielle byggeri, der generelt er opført i en håndværksmæssig meget høj kvalitet og i gode materialer, men som ikke opfylder nutidige krav til boliger.

Living in Light er en mulighed for fortætning, der skaber større og flere boliger i eksisterende byområder (fremfor sammenlægning af boliger eller nedrivning efterfulgt af nybyggeri) og tilfører ny bokvalitet. 

På projektet Gl. Jernbanevej er den vestvendte arealtilføjelse projektets største udviklingselement. Den nye rummelighed skaber en bolighave med nye kvaliteter for alle boliger og skaber samtidigt fire ”town houses” øverst på bygningen. Skindet eller membranen trækker maksimalt med lys og luft ind i boligerne og den eksisterende facade på gårdsiden åbnes op. Om sommeren er huden permeable på alle måder, og det tilførte areal kan være en stor åben balkon mod vest, ”bolighaven”, om vinter er den mere lukket og udvider det opvarmede boligareal bag en facade af højisoleret energiglas, der tilfører boligen maksimalt med lys i de mørke måneder.
På den måde udvikles der flere skalérbare elementer – et tag med bygningsintegration af solceller, en zoneopdelt glasfacade med en lang række applikérbare elementer, decentral og servicevenlig balanceret ventilation med et ekstremt lavt energiforbrug, og et indeklima med 100% undgåelse af overtemperaturer.

 

 

 

 

Fakta

Kontaktperson / Henrik Hansted Jensen / hhj@domus.dk / 2040 3090

Bygherre / Flemming Christensen

Arkitekt / DOMUS arkitekter

Ingeniør / Ishøy & Madsen

Byggeperiode / 2016-

Anlægssum / 25 mio. ex. moms

 

 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.
Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.