DGNB Guld til Margrethevænget

Margrethevænget har opnået guld i DGNB-bæredygtighedscertificering

Margrethevænget er en rækkehusbebyggelse med 37 boliger og tilhørende udearealer. De nye rækkehuse er opført på fundamenterne af den eksisterende bebyggelse der bestod af 111 nødlidende boliger - omdannelsen af bebyggelsen er en total løsning med nye gennemlyste rækkehuse med egen for- og gårdhave og med 2/3 værelser. 

Boligerne er opført som lavenergiklasse 2020. Med solceller på de sydvendte tagflader og grønne sedumtage mod nord, reduceres mængden af regnvand der ledes til kloak. Boligerne er opført med fokus på godt indeklima og tilgængelighed for kørestolsbrugere, i robuste materialer som kræver et minimum af vedligeholdelse.

Her kan du læse mere om Margrethevænget.