Sådan samarbejder vi

Tæt kommunikation og stærk faglighed i højsædet

Byggesager er omfattende og har ofte store budgetter. Der er typisk meget på spil for en kunde. Hos DOMUS arbejder vi derfor i tæt dialog og kontakt med vores kunder. Vi ved, at god og klar kommunikation skaber tryghed undervejs og tilfredshed med resultatet.

Vi hører ofte fra vores kunder, at de oplever os som en god samtalepartner, der bruger vores faglighed konstruktivt i dialog. Det er omtrent den bedste ros, vi kan få. For os er det vigtigt dels at stå på en stærk faglighed og altid rådgive kunden med vores arkitektfaglige viden og erfaring, dels at lytte til kunden og tage os god tid til dialogen.

For os er det en ambition altid at give kunderne det, de ikke vidste, de havde brug for. Selv når vi møder kunder, der giver udtryk for at vide præcist, hvad de vil have, er vores tilgang, at de bliver gladere kunder i sidste ende ved at blive udfordret med løsninger, der er bedre, end de selv kunne have forestillet sig. Vi møder kunderne med den formodning, at de kommer til os, fordi de gerne vil have de bedste løsninger. Og det arbejder vi altid på at give.