Klydens Plads
Fakta
Bygherre / Ishøj kommune
Totalrådgiver / Charlotte Skibsted Landskab
Arkitekt / DOMUS arkitekter
Ingeniør / Grontmij
Projektstade / Færdiggjort 2009
Bruttoareal / plads ca. 7000 m2, scene ca. 150 m2
Adresse / Vejlebrovej/Jægerbuen, Ishøj
Om projektet
En plads på kunstaksen imellem Ishøj Station og strandparken
Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted har skabt et nyt byrum i Ishøj Centrum, som 1. etape i en større byrumsrenovering i forbindelse med en visuel kunstakse fra Ishøj Bycenter til Kunstmuseet Arken. Pladsen er navngivet efter vadefuglen klyden, der holder til i det lokale strandområde. Keramikeren Julie Høm har skabt en stor skulptur som en klyde, der blev afsløret i 2011.
DOMUS har tegnet en karakteristisk overdækning, – en udendørs scene, – et samlingspunkt og et pejlemærke. Overdækningen er udformet som en stor cirkulær skive, skråtstillet og båret af 3 slanke søjler.
Den runde tagskive er en stålkonstruktion, struktureret i et elegant diagonalmønster, hvorover der er lagt et tag af tonet glas i felter, der understreger tagets hældning. Det hele er holdt sammen af en markant affaset ”stålring”, der samtidig fungerer som tagrende.
De tre stålsøjler er forsynet med store projektører, der dels er rettet mod scenen, og dels rettet opad mod undersiden af glasskiven.
Under pladsens belægning er skjult en hæve-sænkbar installationsunit forsynet med forskellige strømudtag, der kan anvendes i forbindelse med arrangementer.