Boligomdannelse På Bjergstedvej Omdannelse
Fakta
Kontaktperson / Peter Jerichau / pej@domus.dk / 3052 8760
Bygherre / Murersvendenes Finans A/S Ejby Industrivej 80 2600 Glostrup
Arkitekt / DOMUS arkitekter
Ingeniør / AI Gruppen (konstruktioner), Peter Schmidt – rådgivende ingeniørfirma (installationer)
Bygherrerådgiver / Danakon a/s
Projektstade / Opført 2011
Bruttoareal / ca. 3.350 m2
Honorar / kr. 3,5 mio.
Ydelser / Projektering, tilsyn
Om projektet
I et villakvarter i Brønshøj nær Utterslev Mose har DOMUS omdannet et plejehjem til 26 spændende og varierede boliger fulde af lys, luft og højt til loftet.
Vi har valgt et markant hovedgreb i renoveringen, som består af tre elementer: Stueetagen ryddes til en åben fælles ankomstzone, trapperne rykkes ind midt i huset for at give mere lys til boligerne og sidst men ikke mindst udvides huset med store taglejligheder under det store sadeltag. Udefra har vi bevaret husets oprindelige udtryk med store murede flader i rød tegl. Eneste undtagelse er tagboligernes nye kviste og de store sydvendte altaner.
Tagboligerne er byggeriets mest markante tilføjelse. Udefra fremstår de ved en række af store kviste der giver karakter til den langstrakte forskudte tagflade. Indefra opleves boligerne som en serie af rigt varierede rum med skrå vægge og højt til loftet. De store, rummelige kviste fungerer som opholdsrum med to sydvendte fløjdøre i glas der åbner mod en grøn udsigt.
Midt i huset har vi skabt høje “hollænderboliger”. Boligerne er i op til 4 etager (fra stue til tag) og er forbundet af en intern trappe. Disse boliger giver helt unikke muligheder for at indrette sig og zoneinddele sin bolig med forskellige grader af privathed. Samtidig opnår man en fantastisk variation af rum med form, funktion og udsigt.
Resultatet af den den gennemgribende omdannelse er lyse boliger med moderne og brugbare planløsninger, der samtidig tilbyder særlige arkitektoniske kvaliteter i form af store glaspartier og altaner, boliger i flere etager, rummelige og lysfyldte badeværelser og boliger medloft til kip. Alt i alt en rig variation af boliger indeholdt i en harmonisk og ensartet bygningkrop.