Sølund Plejecenter
Fakta
Kontaktperson / Peter Jerichau / pej@domus.dk / +45 3052 8760
Bygherre /Københavns Kommune
Arkitekt / DOMUS arkitekter + Polyform
Projektstade / Konkurrenceforslag
Bruttoareal / 36.000 m2
Anlægssum /ca. kr. 600 mio.
Adresse / Ryesgade, København
Om projektet
Med ”Sølund tilbage til byen”, vil vi sammen med brugerne og bygherre skabe et visionært, fremtidssikret plejebyggeri. Et byggeri, der indpasser sig i Ryesgades bystruktur, karakter, skala og materialitet, på en nutidig og bæredygtig måde. Et forslag om, hvorledes plejeboliger kan afinstitutionaliseres og i fremtiden blive et hjem med mennesket i fokus.
Dette opnår vi ved at skabe 2 nye karreer i Ryesgadekvarteret samt et ny plads til hele byen. Derved skabes et byggeri, som hænger sammen med det omkringliggende karrekvarter. Et byggeri, der ”færdiggør” søfacaderækken mellem Fredensbro og Dronning Louises bro. Et byggeri, som vil blive et vigtigt og betydende element i Ryesgadekvarteret. Et byggeri, der åbner sig op og tilfører den ende af Ryesgade, der i dag er død, nye kvaliteter, der i fremtiden skal blive en generator for mere byliv i hele området.