Indretning Af Plejeboligbyggerier
Fakta
Kontaktperson / Jesper Ingemann Mogensen / jim@domus.dk / 3032 5570
Bygherre / AAB Svend Aukens Plads 9 2300 Kbh S / Kontakt: Birgitte Degener
Arkitekt / DOMUS arkitekter
Sagsarkitekt / Line Glargaard
Projektstade / Dronning Ingrids Hjem – etape 1 færdiggjort i 2011 og etape 2 i 2012. Dybenskærhave færdiggjort i 2011.
Bruttoareal / Dronning Ingrids Hjem – 11.600 m2. Dybenskærhave
– 6.000 m2
Boliger / Dronning Ingrids Hjem – 136 plejeboliger. Dybenskærhave
– 72 plejeboliger
Anlægssum / Dronning Ingrids Hjem – 4 mio. kr. ex. moms. Dybenskærhave
– 1.5 mio kr. ex. moms
Om projektet
For boligforeningen AAB har Domus arkitekter udført farvesætning og indretning af fælles- og servicearealer i to nyopførte plejeboligbyggerier:
Dronning Ingrids Hjem i Valby, som tegnestuen selv har tegnet og stået for opførelsen af og Dybenskærhave i Hvidovre, som har Mangor og Nagel som arkitekter.
I 2010 udarbejdede DOMUS arkitekter for Erhvervs- og Byggestyrelsen, og i samarbejde med Bascon a/s, Cph Living Lab og OK-fonden, ”Modelprogram for plejeboliger”. Modelprogrammets retningslinier er indgået som værktøj for indretningsprojekterne.
For begge projekter har intentionen været, med farve-, materiale- og møbelvalg, at skabe gode, overskuelige, genkendelige og indbydende fysiske miljøer som giver trivsel, tilfredsstiller beboernes ønsker og behov og som fungerer optimalt for plejepersonalet.
På Dronning Ingrids Hjem er byggeriets tanker og intentioner i materialevalg og farvesætning, videreført i indretning og møblering. Hvid, sand og grå toner på vægge danner en rolig baggrund for det markante røde linoleumsgulv i fællesrum og det varierede gangforløb i den langstrakte bygning.
Farver styrker rumfornemmelsen hos ældre og gør det lettere at skelne rum og genstande fra hinanden. En kombination af komfortable, klassiske og moderne møbler, i eg og sortbejdset træ, er monteret med varierende betræk i stærke farver, moderne matchende striber og læder i neutrale farver. Møblerne spiller sammen med det røde gulv og gør sammen med en god belysning, rummene rare, genkendelige og hjemlige.
I Dybenskærhave er det behagelige og stærke vægfarver som karakteriserer plejeboligbyggeriets 6 afdelinger fordelt på 2 blokke i 3 etager.
I spise- og opholdsrum er farver, et rart lys og moderne, tidssvarende og komfortable møbler, medvirkende til at skabe hjemlige og hyggelige rammer for en tryg hverdag for beboerne.
Ligesom på Dronning Ingrids Hjem er møbleringen fleksibel, således at der kan etableres mindre spise- og opholdsgrupper. Ahorn er valgt som en gennemgående træsort på alle møbler. I spisestuer er valgt et neutralt stof på stole som en rolig kontrast til vægfarverne. I opholdsrum spiller ensfarvede og stribede stoffer på lænestole og sofaer sammen med de farvede vægge.
I gang- og ankomstarealer understøtter møblering og varierende farver genkendelighed og overskuelighed. En hylde med personlige ting ved boligens dør gør det nemme at finde ”hjem”, bænke giver mulighed for et hvil undervejs og mindre sofagrupper opfordrer til samvær beboerne imellem og med pårørende som er på besøg.
Se endvidere: