Bredagergaarden
Fakta
Kontaktperson / Søren Kümmel / skl@domus.dk / 2940 0427
Bygherre / Boligorganisationen Tårnbyhuse
Arkitekt og totalrådgiver / DOMUS arkitekter
Ingeniør / Torkil Laursen
Projektstade / Afsluttet 2016
Kontraktperiode / 2014 – 2016
Bruttoareal / 5.090 m2 – 70 boliger
Entreprisesum / ca. Kr. 50 mio.
Honorar / ca. Kr. 5,5 mio.
Entreprenør / Anker Hansen
Entrepriseform / Hovedentreprise
Ydelse / Arkitektrådgivning, totalrådgivning, projekteringsledelse, byggeledelse og fagtilsyn
Genhusning under udførelse
Støttet af LBF
Om projektet
DOMUS har udarbejdet helhedsplan for renovering og omdannelse af Bredagergården og har efterfølgende været arkitekt og totalrådgiver på projekteringen af byggeriet.
Bredagergården er opført i 1948 og består af 2 blokke med 70 lejligheder med tilhørende grønne arealer. Bebyggelsen stod over 60 år senere med flere fysiske skavanker og var teknisk- og indretningsmæssigt utidssvarende, med mange små boliger med trange badeværelser og køkkener. Her opstod behovet for at tænke renoveringen som en fysisk, økonomisk og social helhed.
Helhedsplanen fokuserer på totalrenovering af de fysiske forhold og ny tidssvarende disponering af boliger og udearealer, og indeholder etablering af nye familieboliger ved boligsammenlægninger, nye tilgængelighedsboliger for handicappede med tilhørende elevatorer, nyt tag og kviste, vinduesudskiftning, nye altaner og anlæg af nye private haver, nye køkkener, badeværelser og gulve samt en total udskiftning og opgradering af alle tekniske installationer.
DOMUS har styret helhedsplanen fra processens begyndelse gennem samarbejde med bygherre, Landsbyggefonden og myndighederne i Tårnby Kommune, og har gennemført helhedsplanen med bred tilslutning hos beboerne, så bebyggelsen nu står gennemrenoveret og bragt op til nutidens standarder.