Fakta

Kontaktperson / Peter Jerichau / pej@domus.dk  / 3052 8760

Bygherre / Boligselskabet Rosenvænget

Arkitekt & totalrådgiver / DOMUS arkitekter

Arkitekt / ADEPT

Ingeniør / SBS rådgivning

Konsulenter / Plan & Proces og Professor cand.arch Tom
Nielsen

Landskabsarkitekt / Kragh & Berglund

Projektstade / 2. fase afleveret

Entrepriseform / Hovedentreprise

Anlægssum / 280 mio.

Honorar / 24 mio.

Om projektet

DOMUS arkitekter har i samarbejde med ADEPT, Kragh & Berglund Landskabsarkitektur og urban Design, SBS rådgivning, Plan & Proces og Tom Nielsen udarbejdet en ny helhedsplan for tæt-lav bebyggelsen Græse Bakkeby for Boligselskabet Rosenvænget. Helhedsplanen indeholder konkrete løsninger til at forbedre tæt-lavbebyggelsens kontakt til nærområder, udearealer, landskab, boligmasse og de enkelte boliger. 

Vi kan allerede nu se ind i fremtiden når det gælder spørgsmålet om boligers attraktivitet. Både i de tætte bymidter og i mere åbne bebyggelser i forstaden og omkring de mindre byer vil spørgsmål om fælleskab og rum for fællesskab i en balance med det private spille en vigtig rolle. Det gælder bl.a. for den stigende gruppe af aktive ældre der er uden for arbejdsmarkedet og som vil søge meningsfulde relationer og rammer for det sted de bor. Ikke kun muligheden for at kunne bevæge sig rundt i attraktive rekreative områder vil være vigtigt men også den afslappende effekt naturelementers variation og mangfoldighed kan give.

Herudover er der ikke noget der tyder på at den rolle, som identifikationsramme for det moderne menneske,  som boligen og boligens arkitektur igennem de sidste par årtier i stigende grad har spillet, vil blive mindre. Altså den interesse for at bo smukt og særligt som har været en væsentlig drivkraft bag de store investeringer i ejerboliger. Med Det 3. Alternativ og projektet til renovering og opgradering af Græse Bakkeby har vi skabt et realistisk og realiserbart projekt der gør Græse Bakkeby til et grønt, attraktivt og konkurrencedygtigt boligområde.