DOMUS arkitekter omdanner tre bevaringsværdige boligblokke

DOMUS arkitekter har vundet opgaven om at lave en samlet helhedsplan for tre højhuse i Sorgenfri, Sorgenfrivang II. De tre højhuse rummer tilsammen omkring 400 boliger og stikker markant op i det grønne landskab som et vartegn for egnen.
Bygningerne har brug for en opgradering, så de fremtidssikres med bæredygtige løsninger. Blandt andet skal bygningerne gennemarbejdes med energioptimering, funktionalitet og lysindfald, samt sikres en social bæredygtig fremtid.