PRAKTIKEVALUERING BENJAMIN DUEHOLM NØRGAARD

Praktikevaluering:
Benjamin Dueholm Nørgaard 

I praktik som bygningskonstruktør fra februar 2019 – Juli 2019

 

Hvor studerer du og hvad er din studieretning?:

Jeg studerer til bygningskonstruktør og jeg har valgt udførelse som studieretning.

 

Hvorfor søgte du praktik hos DOMUS?

Jeg valgte at søge praktik hos Domus fordi, jeg i forbindelse med en opgave på studiet har arbejdet med et af deres projekter Sorgenfri Vang ll. Her blev jeg meget imponeret og inspireret over de tegninger og projektdokumenter der var udarbejdet. Derfor søgte jeg praktik hos Domus, for at få et indblik i og viden omkring udarbejdelsen af tegningsmateriale og projektdokumenter.

 

Hvilke opgaver har du arbejdet med hos DOMUS?

Hos Domus har jeg f.eks. udarbejdet tegningsmateriale over et mindre boligkompleks, planer, situationsplan, snit og opstalter. Tegningsmaterialet er udarbejdet på bips informationsniveau 2 og 3 og det er udført i 3D.

Derudover har jeg arbejdet på et stort projekt, Brøndbys nye klubhus ca. 1600 m2.
Projektet var i dispositions- og projektforslagsfasen. I starten af projektet
har jeg vendt og drejet en masse forskellige kombinationer af omklædningsfaciliteter. Efterfølgende har jeg tegnet forskellige forslag på
bygningens dimensioner. Tegningsmaterialet er udarbejdet på bips informationsniveau 2 og 3. Tegningsmaterialet er udarbejdet i revit og er i 3D.

Jeg har udført undersøgelser og beregninger for at kunne udarbejde et økonomisk overslag for projektet BIF’s nye klubhus. Jeg har her anvendt Sigma Estimates og Excel.

Derudover har jeg arbejdet med:

  • Undersøgelser af lokalplaner
  • Undersøgelser af krav jf. BR18
  • Beregning af bebyggelsesprocent
  • Besigtigelse og registrering af lejlighedstyper
  • Uddeling af breve i boligområde
  • Deltagelse i byggepladstilsyn
  • Aktiv deltagelse i projekteringsmøder
  • Deltagelse i byggemøde

 

Hvilke forskelle ser du mellem at studere og arbejde som praktikant?

Den største forskel er at projekterne der arbejdes på under praktikken, er ”virkelige” projekter, det er ikke bare fiktive projekter som det er på studiet.

 

Hvad har du erfaret under praktikforløbet?

  • Jeg har erfaret at kommunikation er essentielt for et godt resultat på
    et givent projekt
  • Jeg har erfaret på hvilke områder jeg er stærkest
  • Jeg har erfaret hvilken rolle en bygningskonstruktør kan have i et
    arkitektfirma
  • Jeg har erfaret hvor vigtigt det er at have struktur i projekterne

 

Hvad lærte du via dit praktikforløb hos DOMUS?

  • Jeg har lært at se mere på det samlede resultat og ikke fortabe mig i de små detaljer.
  • Jeg har lært at arbejde mere effektivt. F.eks. Jeg ved nu at det er
    muligt at anvende en viewtemplate i revit.
  • Jeg er blevet bedre til at arbejde i tidspressede situationer
  • Jeg er blevet bedre til at skabe overblik og holde fokus

 

Ændrede praktikforløbet hos DOMUS dit perspektiv på og viden om byggebranchen?

Nej, mit perspektiv og min viden omkring byggebranchen har ikke ændret sig, men jeg har fået en stor portion erfaring. Helt specifikt hvordan det er at arbejde som bygningskonstruktør i et arkitektfirma.

 

Introducerede praktikforløbet hos DOMUS dig for ukendte området, eller nye interesser indenfor byggebranchen?

Jeg har fået et lille kendskab til DGNB, som jeg ikke har hørt om før. Min interesse og passion inden for priskalkulation og beregning af forventede byggeudgifter er blevet endnu større og jeg er blot blevet endnu mere sikker på, hvad det er jeg ønsker at arbejde med når jeg har afsluttet min uddannelse.

 

Hvilke kompetencer opnåede du via dit praktikforløb hos DOMUS?

Jeg har fået mange nye og brugbare kompetencer inden for revit, Sigma og Excel. Jeg har udviklet min kommunikationsevne og mit engelsk er blevet bedre.

 

Hvad skal du huske under din praktik hos Domus?

Hos Domus indgår du i tegnestuens daglige arbejde, derfor er det vigtig at du fortæller hvilke arbejdsopgaver du gerne vil/ønsker at arbejde med. Dette giver virksomheden mulighed for bedre at kunne indfrie dine ønsker.

Jeg ønskede selv at arbejde med økonomiske beregninger og at komme på byggepladstilsyn. Dette blev indfriet, fordi jeg spurgte og gjorde opmærksom på mit ønske.

 

Vil du anbefale fremtidige praktikanter at søge praktik hos DOMUS og evt. hvorfor?

Der er mange muligheder hos Domus, det gælder bare om at være åben og proaktiv. Det er meget professionelle og kompetente medarbejder som villige til at lære fra sig. Det er en virksomhed med en god stemning og rar atmosfære. Jeg synes at der gives stor flexibilitet på mange områder. Ja! Jeg kan kraftigt anbefale at søge praktik som hos Domus Arkitekter.