Akaciegården, Frederiksberg

Fakta

Kontaktperson / Peter Jerichau / pej@domus.dk / 3052 8760 

Bygherre / DSAÆ Akaciegården, Nimbusparken 26, 2000 Frederiksberg

Arkitekt / DOMUS arkitekter & Force4

Ingeniør / Grontmij

Landskabsarkitekt / Kragh & Berglund

Totalentreprenør / BNS

Bruttoareal / 8645 m2 – 95 boliger

Projektstade / Taget i brug i foråret 2016

Anlægssum / 130 mio. kr.

Arkitekthonorar / 5.1 mio. kr.

Arkitektydelser / Konkurrence, projektering

Om projektet

I 2013 vandt DOMUS – i samarbejde med BNS, Force4, Grontmij, Kragh & Berglund og Copenhagen Living Lab – totalentreprisekonkurrencen om en nybygning/ombygning af plejehjemmet Akaciegården på Frederiksberg. Teamet valgte i konkurrenceforslaget at nedrive de eksisterende plejeboliger for på bedste vis at opfylde konkurrenceprogrammets ønske om hjemlighed og effektive arbejdsgange baseret på LEAN-principper.

Plejehjemmet er bygget op som en kompakt figur, opbrudt i mindre arkitektoniske og funktionelle enheder. Herved sikres korte afstande mellem enhederne og samtidig bevares en høj grad af særpræg og karakter i de enkelte bogrupper såvel som i de enkelte boliger. Den centrale placering af servicefunktioner på boligetagerne fungerer optimalt med nærhed og korte afstande til kolleger og beboere. De knækkede gangforløb er med til at af-institutionalisere plejeboligbyggeriet og binder etagerne sammen til én enhed med nærhed og hjemlighed til følge.

 I stueetagen samles de udadvendte funktioner omkring et livligt og varieret ’strøg’, hvor etagens fælles funktioner understøtter hinanden og giver en livlig og inviterende stemning. Caféen vender mod syd og haven, og træningstrappen der binder alle etagerne  sammen er placeret centralt i stueetagens midte. Terapi- og aktivitetsrum vender mod gaden ligesom den vestvendte gårdhave.