Boligforeningen Aab Afd. 1 Og 5
Fakta
Bygherre / AAB Svend Aukens Plads 9 2300 Kbh S
Arkitekt / DOMUS arkitekter
Projektleder / Claus Smed Søndergaard
Sagsarkitekt / Line Glargaard
Ingeniør / Orbicon
Landskab / DOMUS arkitekter
Projektstade / Helhedsplan udarbejdet 2011-2012
Bruttoareal / 5325 m2 eksisterende bygningsareal, 897 m2 nye tagboliger
Anlægssum / ca. 36 mio. kr.
Forventes støtte fra Landsbyggefonden
Om projektet
DOMUS arkitekter har udarbejdet forslag til Helhedsplan for boligforeningen AAB afd. 1 og 5.
Afdelingerne er opført i hhv 1913 og 1915 og afslutter det sydlige hjørne ved Nordre Fasanvej og Nyelandsvej på Frederiksberg. Begge afdelinger er bevaringsværdige og der lægges i forslag til Helhedplan vægt på at bygningernes gode arkitektoniske kvaliteter og markante formsprog respekteres.
Afd. 1 har 45 lejligheder fordelt på 4 etager samt 4 erhvervslejemål.
Afd. 5 har 13 lejligheder fordelt på hhv 3 og 4 etager samt 4 erhvervslejemål.
Forslag til Helhedsplan omfatter:
• Tagudskiftning – nye taskekviste mod gader etableres med udtryk som de oprindelige
• Etablering af elevatorer i ejendommenes eksisterende køkkentrappetårne – adgang til alle boliger
• Etablering af 9 nye store tagboliger – med loft til kip og synlige tagkonstruktion, enkelte boliger med indskudte etager. Store ovenlys mod gård sikrer velbelyste rum. Spise- og opholdsrum har adgang til tagaltaner
• I alle boliger etableres nye dør/vinduespartier til nye altaner mod det fælles gårdrum – i stueetage brede opholdstrin mod gård
• Det fælles gårdrum opgraderes
• Genetablering af de oprindelige butiksfacader og altaner mod gader
• I et mindre antal boliger ombygges baderum og køkkener