Humlebaek Plejecenter

Fakta

Kontaktperson / Peter Jerichau / pej@domus.dk / 3052 8760

Bygherre / 

Arkitekt / DOMUS arkitekter i samarbejde med KAB og Furesø Boligselskab

Ingeniør / 

Landskabsarkitekt / 

Projektstade / Skitseforslag 2016

Bruttoareal / 

Anlægssum / 

Entrepriseform / 

Ydelse / 

Honorar / 

Om projektet

Hovedidé

Visionen er at skabe et hus, hvor der er nærhed og nærvær – uafhængigt af hvor man bor i huset! Vi har derfor taget afsæt i et enkelt greb: et kompakt hus i form af to gårde, hvor afstandene er korte og alle er tæt på husets liv og aktiviteter. Det gør ikke blot at beboerne har lettere ved at følge fællesskabet – komme rundt – holde sig selv og livet i huset i gang. Det øger også driftseffektiviteten betydeligt i form af rationelle rumforløb og korte afstande for alle medarbejderne.
Det mest afgørende for succesen af et nyt plejeboligbyggeri er den kultur – den ånd – som stedets personale og stedets beboere formår at etablere – kulturen og ånden skal være allesteds nærværende.Ved at skabe synergi mellem beboerbehov og driftseffektivitet og ved at gennemtænke husets funktioner ønsker vi at give næring og fleksible rammer til en stærk kultur som plejecentret skal repræsentere i fremtiden.

Stedet

Uddrag fra LIW vinderprojekt – Helhedsplan Humlebæk SydLandskabets rumlige og æstetiske kvaliteter forstærkes, idet der plantes træer, som efterhåndensom de vokser til vil udgøre markante læhegn og lunde. Levende hegn er letgenkendelige træk, som giver området karakter. Læhegnene fremhæver landskabets terræn og spiller en vigtig rolle som spredningskorridorer for områdets dyreliv.Dageløkkestien, den tidligere gård som nu blot er en have med prægtige bøge og æbletræer, og hundrede år gamle markskel, er alle historiske spor og kilder til fortællinger om områdets tidligere brug, som er med til at give området karakter og oplevelsesværdi.

En bæredygtig byudvikling i området er en bebyggelse, der udføres i respekt for det eksisterende landskab ved at tillade, at disse kvaliteter fortsat kan eksistere og måske oven i købet forstærkes.”
Det er med afsæt i ovenstående betragtninger at vi skaber en ny bebyggelse som ved sin skala og form, spejler gårdene der er – og gårdene der engang var i området, samtidig med at bebyggelsen respekterer de naturlige læhegn i landskabet.

Disponering på grunden

Overordnet har vi skabt et kompakt hus med korte interne afstande – på de enkelte afdelinger, imellem afdelingerne og til husets fællesfunktioner i stueetagen. Derved frigør huset plads på grunden og ved samtidig at placere huset mest muligt mod syd og vest skabes der plads til ankomst fra Langebjergstien og Boserupvej og dannelse af en ny bypark som binder forpladsens nye ”vådområde” sammen med haverne på den anden side af læhegnet.Husets placering på grunden overholder program- og plankrav. Vi har dog valgt at placere parkering nord for delområde A, aht. afstande til huset og orientering på grunden. Herved kan området omkring læhegnet friholdes for biler og alene anvendes til rekreativt område som kan kobles sammen med baglandet.

Ankomst til huset

Gående og cyklister ankommer til hovedindgangen via Langebjergstien både fra øst og vest. Langebjergstien forbindes direkte med husets forplads og ”Byens plads” hvorved der opstår et sammenhængende beskyttede pladsforløb for de ”bløde” trafikanter som ikke krydses med bilisterne.Som bilist ankommer man til huset via en bro over Langebjergstien i Boserupsvejs forlængelse og parallelt med Langebjergstien frem til parkeringsområdet foran huset. Vi har valgt denne løsning netop for at adskille de bløde- og hårde trafikanter og det er muligt at etablere en bro idet Langebjergstien er lavt liggende netop her. En anden fordel er at ”Cirkusgrunden” friholdes som rekreativt område for beboerne.

Husets disponering

Huset er disponeret med 2 ens plejeboenheder á 15 boliger på 1. sal, og 1 aflastningsboenhed á 20 boliger på 2. sal. Husets disponering tilgodeser at boenhedernes størrelser kan tilpasses forskellige behov, f.eks. med en mindre skærmet afdeling eller hvis beboersammensætningen på anden vis kræver en bestemt opdeling. (Se diagram 01)
Boligerne er placeret rundt om de rolige og lyse gårdrum. Disponeringen giver et overblik og en tryghed for beboerne og korte overskuelige afstande som letter hverdagen for personalet og nattevagt. (Se diagram 02)
For at skabe synergi i stueetagen er fællesfunktioner for husets beboere placeret her. Det giver en åbenhed og et livligt og aktivt miljø – for beboerne, personalet og de besøgende fra lokalområdet.Alle funktioner i stueetagen er prioriteret højt – her er højt til loftet hvilket giver velproportioneret lyse rum med godt udsyn til omgivelserne og himlen.Stueetagen er samtidig hovedsagelig transparent hvilket giver nærhed og tryghed til nærområdet og især i nattetid oplyser arealerne omkring og i bygningen. (Se diagram 03)