Lyngby Idrætsby
Fakta
Kontaktperson / Jesper Ingemann Mogensen
/jim@domus.dk / 3032 5570
Bygherre / Lyngby-Taarbæk
Kommune
Arkitekt og totalrådgiver / DOMUS
arkitekter
Areal / Ca. 200.000 m2 idrætsareal
Projektstade / Etapevis udførelse pågår
Anlægssum / Ukendt
Entrepriseform / Totalentreprise
Arkitekthonorar / 1.5 mio.
Arkitektydelser / Programmering og helhedsplan
Om projektet
Lyngby Stadion skal udbygges med et nyt, moderne idrætsanlæg, der rummer mange sportsgrene og giver bedst mulige rammer for både breddeidræt og eliteidræt. DOMUS har haft til opgave at udarbejde en helhedsplan, der er udformet med respekt for Lyngby Stadions unikke placering i grønne omgivelser og mellem boliger, uddannelsesinstitutioner og kolonihaver.
Helhedsplanen indeholder et superligastadion med plads til 10.000 tilskuere, et forbedret tennisanlæg og et grønt atletikstadion under de store, gamle træer i parken. Indendørsfaciliteter vil blandt andet være en svømmehal med wellness-center og to boldhaller, en til træning og en med tilskuerpladser. Lyngby Idrætsby vil desuden indeholde en idrætsfritidsklub og et sportsakademi, foruden 25.000 m2 erhverv.
I DOMUS helhedsplan foretages byggeriet i harmoni med områdets fine landskabelige kvaliteter. De nye bygninger og funktioner vil blive designet, så der tages hensyn til naboer samtidig med at der gives idrætsanlægget stærk kraft som en aktiv og pulserende idrætsby.
I dag foregår mange af Lyngby Stadions spændende idrætsoplevelser bag lukkede døre. I fremtiden vol der være langt bedre muligheder for at opleve sporten, hvilket kan inspirere og lokke til mere aktivitet. Lyngby Idrætsby skal med sin åbenhed invitere til, at borgerne kan etablere ejerskab til den.