Omdannelse af Kaghusene

Fakta

Kontaktperson / Henrik Hansted Jensen / hhj@domus.dk / 2040 3090

Bygherre / PAB afd. 4

Arkitekt, projekteringsledelse, projektering og fagtilsyn / DOMUS arkitekter

Ingeniør / Holmsgaard a/s

Landskab / Peter Host Landskab

Projektstade / Alle 3 etaper er udført, seneste i 2016

Kontraktperiode / 2009 – 2016

Bruttoareal / 23.000 m2 – 280 boliger 

Anlægssum / ca. kr. 250 mio.

Entrepriseform / Hovedentreprise

Honorar / kr. 10 mio

Beboet under udførelse

Støttet af LBF og BSF

Om projektet

DOMUS’ helhedsplan til fremtidssikring af Kagshusene i Brønshøj blev af Landsbyggefonden i 2004 udpeget som demonstrationsprojekt. Kagshusene er opført i 1959 og består af ni treetagers blokke i gul tegl med tage af eternitskifer.

Helhedsplanens udgangspunkt er, at en brugsmæssig og rumlig ajourføring af boligerne atter kan bibringe den brede beboersammensætning, som der var ved opførelsestidspunktet. Midlet er at give boligerne et kvalitetsløft og skabe en variation, som tiltaler forskellige beboere. Der etableres ældreegnede boliger og lejligheder med tilgængelighed og elevatorer for handicappede, samt et udbud af moderne familieegnede boliger i form af en ny overetage med tagboliger. Desuden tilføjes ”karnaptårne” til en række af blokkene, hvorved der opnås en moderne planløsning med spisekøkken og større badeværelse.

Helhedsplanen eliminerer husets fysiske skavanker og nedslidte installationer udskiftes. Resultatet er bl.a. en markant reducering i energiforbrug. Endelig indeholder planen en revitalisering af friarealerne samt en bearbejdning af adgangs- og parkeringsforhold. Udearealerne omdannes med anlæggelse af nye bede og mindre haverum, der skaber nicher og kroge til både ophold og cykelparkering. Desuden gavner de grønne omdannelser den naturlige regnvandsnedsivning. Samlet set er strategien for fremtidssikringen af bebyggelsen altså holistisk med et bredt fokus fra den overordnede skala og hoveddisponering, til den nære skala omkring boligens indretning og brugsværdi – detaljer, dagslys og stedlige kvaliteter.