Fakta
Kontaktperson / Henrik Hansted Jensen / hhj@domus.dk / 2040 3090
Bygherre / Ballerup almennyttige boligselskab v/ DAB Finsensvej 33 2000 Frederiksberg
Arkitekt & totalrådgiver, byggeledelse og fagtilsyn / DOMUS arkitekter
Ingeniør / Lars Ørtoft rådg. ing. & Oluf Jørgensen
Landskab / Lassen Landskab as
Entreprenør / Anker Hansen & Co. A/S
Projektstade / Færdiggjort ultimo 2012
Anlægssum / Kr. 42 mio.
Honorar / kr. 2.2 mio
Bruttoareal / 3.800 m2 – 36 boliger
Entrepriseform / Hovedentreprise
Om projektet
DOMUS står som totalrådgiver og arkitekt for opførelsen af 36 energirigtige boliger i Ballerup Kommune.
Boligerne er fordelt på to parceller – den ene med rækkehuse og den anden med kædehuse. Begge bebyggelser kombinerer kvaliteterne ved det tætte byliv og den grønne havebolig.
Rækkehusene er i to etager, som er forbundet med et dobbelthøjt rum, der får lys fra et stort ovenlys. Ovenlyset og glaspartierne giver velbelyste, indbydende rum med god udsigt til det omkringliggende landskab. Kædehusene består af enetages boliger, der ligger i en vifteform og åbner op mod syd og udsigten ned til søen.
Kædehusene er centreret omkring et stort, lyst opholdsrum, hvorfra der er direkte adgang ud i det grønne. Begge bebyggelser opføres med gule teglsten, som giver et karakterfuldt og gedigent udtryk.
Byggeriet opføres som passivhuse og rummer innovative og driftsikre, bæredygtige løsninger. Passivhuse opføres ofte med avancerede teknologiske løsninger. Vi er på Søtoften gået en anden vej: Med solvarme og højeffektiv isolering opfylder byggeriet kriterierne for passivhuse på en enkel og økonomisk fordelagtig måde. Endvidere har vi prioriteret det gode indeklima og boligerne vil blive tildelt Indeklimamærket.