Tinghaven

Fakta

Bygherre / PKA v/Dan-ejendomme as

Totalentreprenør / Jönsson a/s

Arkitekt / DOMUS arkitekter

Ingeniør / Grontmij

Landskabsarkitekt / Schønherr Landskab

Projektstade / Færdiggjort 2008

Bruttoareal / 7.900 m2

Anlægssum / kr. 120 mio.

Om projektet

Tinghaven er en del af en samlet bebyggelse anlagt i Gladsaxe, syd for Tinghøjvej. Tinghaven består af 4 boligblokke på henholdsvis 3 og 5 etager med i alt 82 boliger, og udgør den nordlige del af området
DOMUS har tegnet alle fire bebyggelser, der udgør det samlede boligområde.

Boligerne er 2-4 værelses familieboliger på 77-104 m². Alle
boliger er gennemlyste og har opholdsaltan til den ene side og fransk
altan til den modstående side. Altanerne er afskærmet med sandblæst glas
i stålrammer. Der er kælder med elevatoradgang under alle
blokke.

Mellem boligblokkene er der store, grønne friarealer. Blokkene er placeret å god afstand af hinanden, så der er lys og luft til alle.

Bebyggelsen støder op til et fælles kuperet parkbælte beplantet med grupper af opstammede fyrre- og magnolietræer.
Spredt i parksbæltet ligger der legepladser og grillpladser, og svungne grusstier binder de 4 bebyggelser sammen.

Husene fremstår udadtil som præcist formede bygningskroppe, med murede facader i lyse gule tegl og med flade tage uden udhæng. Diskrete tilbagerykninger og felter med mørkere teglsten gør at altanpartier og vinduer fremstår visuelt som en samlet enhed.
Vinduespartier og murstensfelter er placeret i varierende dybder i facadeplanet, og der skabes herved et markant relief.

Klimaskærm og installationer er udført efter de seneste beregningsmodeller, således at de skærpede krav til energiramme er respekteret.