Indretning af Fairway kontorhotel
DOMUS er arkitekterne bag det store kontorhotel Fairway i Ørestaden. Udover arkitekturen har DOMUS også lavet kontorindretninger på flere af husets etager og ikke mindst indrettet stueetagen, som blandt andet rummer en konferencesal, et kantineområde og en åben foyer.
Indretningen bærer præg af enkle, moderne møbler i varme, mættede farver, der kontrasterer de rene hvide rum. I konferencerummet er der tilføjet et rødt sammenhængende mørklægningsgardin, der giver en blød stoflighed til den skarpkantede arkitektur.