Om Domus
40 års erfaring og friske perspektiver
DOMUS har eksisteret siden 1980, og har gennem mere end 40 år leveret kvalitetsbyggeri indenfor alle typer af bygninger. DOMUS var en af de første tegnestuer, som indarbejdede grundig viden om bæredygtighed. I dag er den viden dybt forankret i alle vore processer og byggerier. Vi kender og forstår kompleksiteten i reelt bæredygtigt byggeri og ved, at det er de tidlige beslutninger i en byggeproces, som er afgørende for, hvor bæredygtigt et byggeri ender med at være.
I dag huser tegnestuen omkring 20 medarbejdere, foruden en partnergruppe på tre. Tilsammen løser vi en mangfoldighed af opgaver indenfor boligbyggerier, omdannelser, byplanopgaver, institutions- og erhvervsbyggeri, samt kultur- og idrætshuse. Vi sætter en ære i at være grundige og fagligt stærke, og vi finder motivation i altid at dygtiggøre os selv, så vi altid kan levere de bedste resultater til vores kunder.